Program

Se nærmere på de 77 indlæg på årets Plantekongres. 

36. Hvordan går det med udtagningen?

Hvor langt er vi med udtagningen på nationalt plan og hvad skal der til for, at landbruget bliver en aktiv medspiller, også i områder, hvor presset er stort, og målene endnu ikke er nået?

Asger Petersen fra Styrelsen giver en status på den nationale udtagningsindsats. Anna Worm deler erfaringer fra Morsø Landbrugsråd, hvor lokale kræfter har skabt fremdrift gennem dialog, tillid og et fælles mål. Mette Iversen fortæller om sine oplevelser i processen set fra landmandens perspektiv.

Glæd dig til at blive klogere på, hvad der virker, når man skal balancere faglige mål, lokale hensyn og ejerskab og hvordan lokale organiseringer kan bruges som model andre steder.

Asger Petersen
Teamleder, Styrelsen for Grøn Arealomlægning
Anna Worm
Afdelingsleder, Fjordland
Mette Iversen
Lodsejer, Ny Majgaard
Moderator: Mads Lægdsgaard Madsen, SEGES Innovation

37. Biodiversitet i fortid og fremtid

Historiske data giver et unikt indblik i, hvordan naturen har ændret sig gennem de seneste århundreder – og kan samtidig give værdifuld læring, når vi skal planlægge fremtidens natur. På Søholt på Lolland er landbrugsmarker i gang med at blive omdannet til natur, og Københavns Universitet følger genopretningen tæt for at evaluere, om tiltagene virker.
Camilla Fløjgaard og Tobias Skjærlund stiller skarpt på, hvordan biodiversiteten har ændret sig gennem de sidste 200 år, og om vi kan genskabe en rigere natur i fremtiden.

Camilla Fløjgaard
Seniorforsker, Aarhus Universitet
Tobias Skjærlund
Ph.d-stipendiat, Københavns Universitet

 

Moderator: Rikke Rørby Graversen,, SEGES Innovation

38. Fra kemi til strategi – IPM og sædskifte i en ny virkelighed

Når færre pesticider er til rådighed, bliver hele sædskiftet et afgørende værktøj til at forebygge problemer med ukrudt og skadevoldere. IPM-principperne skal i langt højere grad løfte de opgaver, som kemien tidligere kunne.
Hør Gitte Skovgaard og Poul Henning Petersen fortælle, hvordan IPM-tiltag kan bringes i spil i praksis – og bliv klogere på, hvordan kendskab til sammenhænge i marken kan styrke indsatsen mod ukrudt og sygdomme. Med udgangspunkt i IPM-pyramiden giver de eksempler på, hvordan forskellige typer ejendomme kan bruge IPM i fremtidens planteproduktion.

Gitte Skovgaard
Chefkonsulent, SEGES Innovation

Poul Henning Petersen
Chefkonsulent, SEGES Innovation
Moderator: Mette Sønderskov, Aarhus Universitet

39. Højt udbytte i salgsafgrøder - hvad gør de bedste?

Udbytterne i de arealmæssigt store afgrøder er stagnerende, og et højt udbytte er i de fleste afgrøder en forudsætning for et godt økonomisk resultat. Patriotisk Selskab har gennem mange år udarbejdet detaljerede driftsanalyser på en række bedrifter.
Kan analyserne vise os, hvad der skal der til for at opnå høje udbytter og gode økonomiske resultater? Og hvad skal der i driftsledelsen være fokus på? Kom og hør Karen Linddal Pedersen og Lene Nygaard samt Thomas Madsen fortælle om netop det.

Karen Linddal Pedersen
Chefkonsulent, Patriotisk Selskab
Lene Nygaard
Virksomhedsrådgiver, Patriotisk Selskab
Thomas Madsen
Driftsleder, HSH Agro
Moderator:  Michael Højholdt, SEGES Innovation

40. Farmer Successes in Regenerative Agriculture across Europe

The European Alliance for Regenerative Agriculture (EARA) presents results and insights from regenerative farms across Europe, focusing on key field crops relevant to Danish agriculture. Simon Krämer, shares real-farm examples from pioneering farmers working with cereals, sugar beets, green maize and rapeseed, and highlights what measurable outcomes they have achieved.
EARA will also briefly outline how farmers can accelerate regenerative transitions through a renewed CAP framework, operational transition insurance, and by gaining true data ownership and transparency – all with less paperwork and more ag-ronomic and financial support.

Simon Krämer
Executive Director, EARA
Moderator: Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet

41. Efterafgrøder og vintersæd – hvad viser de nye udvaskningsforsøg?

Hvad viser de nyeste resultater om nitratudvaskning, når efterafgrøder efterfølges af vintersæd? I den grønne trepartsaftale er der lagt op til mere fleksible destrukti-onstidspunkter og dermed mulighed for at etablere vintersæd bagefter.
Søren Ugilt Larsen og Leif Hagelskjær præsenterer de nye udvaskningsforsøg og gør dig klogere på, hvordan forskellige løsninger påvirker både udvaskning og dyrkningspraksis.

Søren Ugilt Larsen
Seniorrådgiver, Aarhus Universitet
Leif Hagelskjær
Chefkonsulent, SEGES Innovation
Moderator: Jørgen Eriksen, Aarhus Universitet

42. Jagten på klimaneutrale fødevarer – fra vision til virkelighed

Danmark skal være klimaneutralt i 2050 – men hvorfor vente? ZERO-projektet arbejder på at producere de første ægte klimaneutrale fødevarer: Havregryn og rugbrød. Det kræver både nytænkning, samarbejde og mod til at stille spørgsmål undervejs.
Jens Elbæk og Michael Minter deler erfaringer fra arbejdet med klimaneutral produktion: Hvad tør man love, hvordan kommunikeres resultaterne, og er forbrugerne overhovedet villige til at betale for det?

Jens Elbæk
Afdelingschef, SEGES Innovation

Michael Minter
Enhedschef, CONCITO

Moderator: Benita Hyldgaard, SEGES Innovation

Sådan tilmelder du dig

Vælg ét indlæg i hvert tidsrum. Du kan med fordel notere indlæggets nummer. Når du klikker dig videre til tilmelding, skal du nemlig udvælge dit ønskede program

Download programoversigten

Du kan hente programmet i en print-venlig udgave.