Se nærmere på de 77 indlæg på årets Plantekongres.
Byggesektoren har et højt CO₂-aftryk, og har et ønske om at reducere aftrykket via brug af biobaserede råvarer. Græsfibre fra proteinekstraktion af slætgræs og lignin er restprodukter fra henholdsvis grøn bioraffinering og papirproduktion – og begge har potentiale til at blive grundsten i nye biobaserede byggematerialer.
Stig Hessellund rejser spørgsmålet, om byggeriet kan blive en ny afsætningskanal for landbruget, imens Morten Ambye-Jensen fortæller om fugtbestandige kompositter baseret på græsfibre og lignin.
Artsrige græsblandinger bliver fremhævet som mere persistente og robuste, og fra 2026 belønner Arla de leverandører, der bruger dem. Men hvad viser forsøgene egentlig, og hvor ligger fordelene og ulemperne sammenlignet med traditionelle græsblandinger?
Carsten S. Malisch deler resultater fra et stort multistedsforsøg, der viser effekten på udbytte og foderkvalitet, mens Torben S. Frandsen præsenterer nye danske forsøg med iblanding af cikorie og vejbred.
I 2027 træder den nye kvælstofregulering i kraft. Her får du et aktuelt overblik over, hvordan reguleringen bliver udformet, og hvordan den skal føres ud i livet.
Anna de Klauman præsenterer de overordnede beslutninger bag den nye model, mens Michael Clausen fortæller, hvordan reguleringen konkret skal udmøntes fra statens side.
Bælgsæd bidrager med mange fordele i sædskiftet og spiller en central rolle i den lokale produktion af protein til både foder og fødevarer. Alligevel vokser arealerne kun langsomt – blandt andet fordi de fleste bælgsædsarter er følsomme over for tørke og skadedyr, hvilket kan føre til store udbyttetab.
Hør Tomke Susanne Wacker præsentere ny viden om, hvordan hestebønner udnytter dybtliggende vand – og hvilken betydning det har. Ghita C. Nielsen sætter fokus på sygdomme og skadedyr i bælgsæd.
Sidste år satte Plantekongressen for alvor fokus på regenerativt landbrug, og en bevægelse er i gang. Virksomheder og organisationer arbejder målrettet for at ændre produktionsformen, men hvor langt er vi egentlig kommet, og hvilke initiativer er sat i værk her et år senere?
Janne Aalborg Nielsen giver et overblik over udviklingen i Danmark og de projekter, der driver arbejdet fremad. Jens Elbæk ser på, hvordan den offentlige regulering kan påvirke retningen for det regenerative landbrug i de kommende år.
For almost a century, new claims have emerged about bacteria that can fix nitrogen in non-legume crops — and such products are now being actively marketed in Denmark. Ken Giller explores these claims and asks whether they are fact or fiction: “Are there fairies at the bottom of the garden? Probably not – but we keep telling stories about them. Stories of microbial inoculants that can colonize non-legume crops and fix most of the nitrogen they need from the air are much the same.”
Hvad stiller man op, når det eneste selektive middel mod spildraps forsvinder? Efter mange år med Asulox stod spinatfrøavlere i 2024 over for en helt ny virkelighed. Hør, hvordan branchen har tacklet udfordringen i praksis – fra alternative strategier til de konkrete resultater i marken.
Jens-Olav Høst Hansen fra Vikima Seed fortæller om, hvordan spinatfrøavlen har klaret sig uden Asulox. Derefter deler Kresten Bjerre og Morten Bang fra Jensen Seeds deres erfaringer med spotsprøjtning i spinat og andre dyrkningsmæssige tiltag.
Vælg ét indlæg i hvert tidsrum. Du kan med fordel notere indlæggets nummer. Når du klikker dig videre til tilmelding, skal du nemlig udvælge dit ønskede program
Du kan hente programmet i en print-venlig udgave.
